Man kan synes at stillingsannoncer mest handler om de uddannelser, du skal have, alle de computerprogrammer du skal beherske osv., men indimellem dukker de op – formuleringerne som viser, at der findes andre og blødere værdier som tæller. Der står måske, at firmaet søger nogen, som ”er en god leder”, ”en god holdspiller” eller helt enkelt ”har humor”.
Hvad arbejdsgiverne søger, er naturligvis en kvalificeret person, men også nogen som er let at samarbejde med og som spreder god stemning på arbejdspladsen.
6 egenskaber som kan være afgørende:
Lederskab.
Lederegenskaber er afgørende for en chefstilling, men også vigtigt for personer, som sigter efter en rolle, hvor de på en eller anden måde leder andre.
Holdspiller.
Arbejdsgiverne kan godt lige ansatte som kommer godt ud af det med andre. Uanset hvilken stilling du søger, er det normalt at der til jobsamtalen spørges til hvordan du samarbejder med andre og hvad du synes om at arbejde i en gruppe.
Målrettet og selvstændig.
At kunne gennemføre sine opgaver uden hele tiden at vente på instruktioner, er en god egenskab. Men der er grænser – du skal samtidig ikke storme af sted uden retning og kontrol
Kommunikatør.
Uanset hvilke arbejdsopgaver du har, er det en vigtigt at du kan skrive et letforståeligt mail eller memo, og at du kan udtrykke dig flot i tale.
Fleksibilitet/”Mange bolde i luften”.
Et udtrådt begreb, absolut, men at kunne håndtere flere forskellige arbejdssituationer samtidig er ikke desto mindre en eftertragtet egenskab. I dårlige tider føler arbejdsgiverne sig ekstra trygge, hvis de ved at deres ansatte kan klare uventede opgaver.
Humor.
Du behøver ikke være komiker. Det handler snarere om positive indstilling og evnen til selvironi.
Det kan være svært at få disse værdier kommunikeret i et CV, men du kan forsøge at fremhæve dem i dit brev.Ansættelsessamtalen er den situation, hvor du nemmest kan bryste dig med dine bløde værdier. Fortæl små historier som belyser hvilken type person, du er. Tænk på forskellige projekter og situationer, hvor du for eksempel viste stærke lederegenskaber og fortæl om dem til samtalen.
Kilde: Yahoo.com